Fæstningsbyen Fredericias Historie


 

De første to århundreder

Fæstningsbyen Fredericia blev grundlagt i 1650 af Kong Frederik III. Tanken om en fæstningsby, som skulle kunne forsvare Jylland, var ikke ny. Trediveårskrigen og svenskekrigene havde vist, at Jylland lå ubeskyttet imod fjendtlige troppers invasion fra syd, og det skulle der nu sættes en stopper for.

Man var efter flere års tovtrækkeri blevet enige om en forsvarsplacering på Bersodde. Nu kunne fæstningsbyen så begynde at tage form. Fæstningsbyen blev tidstypisk planlagt som by og forsvarsanlæg i ét.  Der blev bygget efter nederlandsk model med bastioner opbygget af jord med brug af jordvolde og brede vandfyldte grave. Bastionerne blev opbygget som åbne bastioner, som man endnu i dag ser det på henholdsvis Dronningens og Slesvig Bastion. Byens gadenet blev anlagt som snorlige gader i et rudemønster, således at fremføring og tilbagetrækning af blandt andet krigsmateriel og mandskab, kunne foregå hurtigt. Den første byggeperiode var fra 1650 og frem til svenskernes angreb og erobring af byen den 24. oktober 1657.

Da svenskerne forlod fæstningsbyen i 1659, var byen for en stor del nedbrændt og fæstningens jordværker ødelagte. Krigen med Sverige havde lagt Danmark i økonomisk ruin. Konsekvenserne kunne også ses på den manglende vedligeholdelse af fæstningsværket i perioden 1675-1710.

Den 25. november 1679 ankom det nyligt oprettede Wedels Jyske Regiment til Fredericia, som derefter fungerede som regimentets faste garnisonssted.

I 1700-tallets første årtier rasede Den Store Nordiske Krig, som involverede de fleste nordeuropæiske lande, herunder Danmark. Derfor blev Fredericia Fæstning istandsat igen fra 1710 og nogle år frem. Fæstningsværket blev nu holdt ved lige frem til 1760, hvorefter det igen fik lov til at forfalde.

 

De slesvigske krige

Da den 1. Slesvigske Krig – Treårskrigen - brød ud i 1848 var fæstningen i en elendig forfatning. Den var blandt andet groet til af træer og trampet godt og grundigt ned af kreaturer, som i stor stil græssede på volden. Fæstningsværket var ganske enkelt ikke længere egnet til forsvar. Først i det andet krigsår i 1849, stod det klart, at en istandsættelse var tvingende nødvendig på grund af invasionstruslen fra syd. Genopbygningen blev ledet af byens fæstningskommandant, oberst Niels Christian Lunding, som på blot tre måneder gjorde fæstningen kampklar. Efter udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 mod den slesvig-holstenske oprørshær, blev krigen reelt presset sydpå. Fredericia blev derfor ikke inddraget yderligere i Treårskrigen. Det var atter blevet hverdag i fæstningsbyen og med krigen på afstand ophørte endnu engang vedligeholdelsen af fæstningsværket.

I årene op til 1864, hvor den 2. Slesvigske Krig udspandt sig, kom Fredericia igen i søgelyset. Således udførtes i 1861 til 1863 flere ombygninger, som blandt andet indebar istandsættelser af Prins Georgs, Prins Christians og Dronningens bastioner. Yderligere anlagdes ”den befæstede lejr” nord for fæstningen. Lejren bestod i hovedsagen af fem skanser forbundet med løbegrave på Hyby Fælled og havde som formål at sikre Lillebælt og overfarten mellem Fyn og Fredericia.

Med nederlaget i 1864 løb tiden efterhånden fra fæstningen som forsvarsværk. Fæstningen blev nedlagt i 1909, og i 1914 købte Fredericia Kommune voldterrænet, som yderligere blev fredet i 1917.

Kontakt

Fæstningsbyen Fredericias Venner
v/ Ole Steen Hansen

Gothersgade 20

7000 Fredericia

 

Telefon:41 17 19 81

MobilePay: 16114 

 

Kontakt via email

 

Kontakt webmaster
 

TGR FARVET gennemsigtig.jpg
6-juli-2070x768-2_0.jpg
FV.jpg

Fredericia Vold

Logo 591 x 591.JPG