top of page

Nyheder

​

Generalforsamling

Der indkaldes jf. vedtægterne til generalforsamling den 23. april 2024 kl. 19.00 i Tøjhuset Gothersgade 34.​

​

Dagsorden

​

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Regnskab til godkendelse

4. Budget til orientering

5. Fastsættelse af kontingent

6. Behandling af indkomne forslag

7. Valg af bestyrelse

8. Valg af bilagskontrollant

9. Valg af suppleant for bilagskontrollant

10. Eventuelt

​

Foredrag kl. 20.00

​

General de Meza

Hør museumsdirektør Karsten M. Sørensen fortælle om en af heltene fra Udfaldet 6. juli 1849.

​

SMUK Julekoncert

Torsdag den 21. december kl. 16.30 - Sct. Michaelis, Vendersgade 30C, 7000 Fredericia.

En storslået kirkejulekoncert med Slesvigske Musikkorps (SMUK). Arrangementet er målrettet veteraner og pårørende, men alle er velkomne.

Efter koncerten er der aftensmad på Veteranhjemmet til alle veteraner med pårørende. Tilmelding til spisning senest 15/12 til Lina: 21 12 09 69 (SMS) eller lina.noltensmejer@fredericia.dk.

​

Julekoncert Flyvehjemmeværnets Musikkorps

Onsdag d. 6. december 2023 kl. 19:30 - 21:00 - Sct. Michaelis, Vendersgade 30C, 7000 Fredericia.

​

Musikkorpset er ét ud af 14 hjemmeværnsorkestre i Danmark, og er det eneste, der er tilknyttet Flyverhjemmeværnet. Flyverhjemmeværnets Musikkorps er et brassband bestående af ca. 35 M/K, og blev oprettet i 1956. 

Musikkorpset repertoiret spænder vidt fra dansk militærmusik, danske sange, salmer, klassisk, pop, filmmusik til typiske, engelske brassband stykker.

I de seneste år har orkestret arbejdet målrettet med den musikalske udvikling og synlighed både lokalt og på landsplan for at tiltrække nye medlemmer og være med til at holde liv i den lokale amatørmusik.

​

Koncert v. 7. Regiments Musikkorps d. 14. nov. kl. 19:30 i Trinitatis Kirke

7. Regiments Musikkorps er et frivilligt musikkorps tilhørende i Fredericia. Et afvekslende korps, som tilstræber at være historiske, krydret med moderne musik. Musikkorpsets oprindelse er fra perioden 1880-1932 og derfor er deres repertoire, besætning og uniformer fra den periode. Udover den aktuelle musik fra perioden 1880-1932, spiller musikkorpset også moderne musik - ligesom dengang korpset sidst underholdt i Fredericia, er musikken valgt til tidens toner.
Til koncerten, vil man kunne opleve et blandet repertoire, fra ind- og udland, nyt og gammelt og med  rødder i musikkorpsets tid som militærorkester.

​

Arrangementer 4. og 5. maj

Hermed programmet for afviklingen af højtidelighederne 4. og 5. maj 2023.

Det vil glæde os, hvis rigtig mange af jer vil/kan afse tid til at overvære markeringen.

​

Gratis besøg på Ryes Kaserne 22. maj

Besøg på Ryes Kaserne den 22. maj

13.30 Velkomst i hovedvagten på Ryes Kaserne Treldevej 110.

13.40 Fremvisning af nye garager, materiel og pansrede køretøjer

14.45 Kaffe og kage i Auditoriet

15.00 Briefing og spørgetid

16.00 Afslutning og tak for i dag

​

Tilmelding er påkrævet af hensyn til forplejning. Klik på linket herunder.

Medlemsbesøg på Ryes Kaserne den 22. maj. | Fredericia Kommune (nemtilmeld.dk)

​

Gratis sommerkoncert 25. maj

Gratis SMUK sommerkoncert i Fredericia den 25. maj på rådhuspladsen kl. 15.30.


Dansk sommer er hyld i blomst, lyse nætter mad på grillen og så er det SMUK (Slesvigske Musikkorps) på tur i sommerlandet.

Forsvarets Musikalske Ambassadør, SMUK, kan således opleves ved Rådhuset i Fredericia
den 25. maj 2023 kl. 15.30. SMUK vil underholde med en times god sommermusik, og måske en enkelt march.

​

SMUK har tidligere været en del af Føringsstøtte Regimentet, og anser Fredericia som vores andet hjem.
Det er derfor helt naturligt for SMUK at traktere med en lille sommerkoncert på vores hjemmebane.

​

Koncerten er gratis og bliver ledet af SMUK’s egen dirigent Stig Mærsk. I tilfælde af regn, udskydes
koncerten i første omgang 1 time. Fortsætter regnen forbeholder vi at aflyse.

​

Ingen tilmelding bare mød op på Rådhuspladsen. Tag en klapstol med.

​

Genreralforsamling og foredrag 2023

Der indkaldes jf. vedtægterne til generalforsamling den 25. april kl. 18.00 2023 i Tøjhuset Gothersgade 34

 

Dagsorden

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Regnskab til godkendelse
4. Budget til orientering
5. Fastsættelse af kontingent
6. Behandling af indkomne forslag
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af bilagskontrollant
9. Valg af suppleant for bilagskontrollant
10. Eventuelt

​

Kl. 19.00 afholdes der gratis foredrag:


Fredericia Vold år 1650-2050 v/museumsleder Karsten Merrald Sørensen

Fredericia Vold er grundlaget for byen Fredericia. Volden er opført som et forsvarsværk i 1650, og har været i brug ved flere lejligheder. Efter krigenes tid blev volden fredet, og har været både et kulturhistorisk fortidsminde og en nær bypark, som fredericianerne bruger hver dag. Fredericia Vold har både beskyttet og begrænset Fredericia som by, men samtidig været det mest tydelige symbol på fredericianernes identitet.

Museumsleder Karsten Merrald Sørensen vil i dette foredrag give en beretning om Fredericia Vold fra grundlæggelsen. Det er en fortælling om krig og mennesker. Vi vil også se frem i tiden, hvor Fredericia Vold stadig har en stor plads i byens og borgernes liv.

​

Referat fra Generalforsamling 2021

Læs referatet her

​

Generalforsamling 2021

Indkaldelse til generalforsamling i Fæstningsbyen Fredericias Venner den 6. oktober 2021 kl. 18.30 i Tøjhuset, Vendersgade 34 – Fredericia. 


Dagsorden for generalforsamling er jf. vedtægterne som nedenfor.


1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Regnskab til godkendelse

4. Budget til orientering

5. Fastsættelse af kontingent

6. Behandling af indkomne forslag

7. Valg af bestyrelse

8. Valg af bilagskontrollant

9. Valg af suppleant for bilagskontrollant

10. Eventuelt

 

Vedtægterne findes på foreningens hjemmeside 
På foreningens vegne
Bestyrelsen

​

​

​

​

 

September 2020 - Generalforsamling og foredrag udsat

 

Vi er desværre, pga. stigende smittetal for Covid19 nødt til igen at udsætte vores generalforsamling og foredraget om jernbanesabotage under 2. Verdenskrig.

​

Et kig på vores medlemsliste viser at vi medlemmer ikke er de yngste mere, og derfor i den gruppe der helst ikke skal smittes med Covid19. Vi beklager, at det populære foredrag igen må udsættes, der er 200 tilmeldte og ca. 100 på venteliste, og da der kun må være 100 i Tøjhuset, er det alligevel ikke alle der kan få lov at deltage.
Vi planlægger foredraget på en ny dato i april 2021 – på teateret eller måske MesseC så alle kan deltage.

​

Omkring vores generalforsamling vil vi først i oktober udsende en status for foreningen, vi er inde i en meget stille periode, men vi udsender et nyhedsbrev der.

​

Generalforsamlingen vil blive afholdt i april 2021, vi indkalder jf. vedtægterne.

 

April 2020 - Generalforsamling og foredrag udsat

Vi er pga. corona virus desværre nødt til at flytte vores generalforsamling, og det efterfølgende foredrag om jernbanesabotage under 2. verdenskrig.

Generalforsamling og foredrag vil blive gennemført den 29. september i Tøjhuset.
Der vil bliver indkaldt med det varsel vores vedtægter foreskriver.

De af jer der er tilmeldt vores foredrag, vil modtage en mail om at det er aflyst. I vil tirsdag efter påske igen skulle tilmelde jer, hvis I stadig har lyst og mulighed for at deltage i foredraget.

​

Januar 2020 - Foredrag og generalforsamling, 28. april i Tøjhuset

Tilmeldingen til vores foredrag den 28. april om sabotage på jernbanen under 2. Verdenskrig, er nu åben for vores medlemmer, senere vil det være muligt for alle at tilmelde sig foredraget.

​

kl. 18.30: Generalforsamling. Der indkaldes senere jf. vedtægterne. Kræver ikke tilmelding.

​

Kl. 19.30: Foredrag. NB! Foredraget er udsolgt, men man kan stadig deltage i generalforsamlingen.

Tilmeld dig her: Tilmelding til foredrag - klik her

 

Bragene ved jernbanen ved historiker Niels-Birger Danielsen
I det sidste halvandet år af Anden Verdenskrig var jernbanesabotagen langt den vigtigste sabotagegren i Danmark - specielt i Jylland. Og få steder var jernbanesabotagen mere nærværende end i Fredericia på grund af byens trafikale placering. De hundredevis af natlige aktioner med mange deltagere, der agerede på ordre fra den allierede overkommando, var over for udlandet selve billedet på modstandsbevægelsens vilje til at være med på allieret side. Det kostede dyrt, for der var dødsstraf for sabotage. Så sent som 16 dage før befrielsen blev ni helt unge mænd fra Fredericia-egnen - Taulov-gruppen - skudt i Ryvangen. Det var de sidste tyske henrettelser af danske modstandsfolk. Historiker Niels-Birger Danielsen fortæller om de lokale gruppers rolle ud fra bind 3 i hans planlagte firebindsværk Modstand, en samlet fremstilling af frihedskampen. Heri indgår bl.a. beretninger fra Fredericia-sabotørerne Pierre Honoré og Niels Ebbe Lundholt. Danielsen samler også op på debatten om jernbanesabotagens betydning, der begyndte med historikeren Aage Trommers kontroversielle doktordisputats fra 1971.

Det vigtigste indhold fra og om Fredericia i Modstand-3:

  • De aldrig gennemførte planer i efteråret 1943 om at ødelægge Fredericia Banegård i en stor sprængningsaktion.

  • De danske Gestapomænd Johannes Rasmussen ('Snogen') og Peter Karl Brinkmands aktion i Fredericia i december 1943, der førte til voldelige arrestationer og tortur af sabotagelederen Ove Lembcke og ægteparret Agnes og Børge Køngerskov samt Harald Hein, der var kurer for faldskærmsorganisationen SOE. Bortset fra fru Køngerskov kom de alle i tysk KZ-lejr, og Hein omkom.

  • Fredericia-sabotørers deltagelse i jernbanesabotagen på baggrund af bl.a. Honorés og Lundholts beretninger.


Kl. 21.15 tak for i dag

​

29. november 2019 - Fredericia fejrer fødselsdag

Fredericia By fejrer hvert år sin fødselsdag. I år, hvor Fredericia fylder 369 år, sker det ved et gratis arrangement for alle på Fredericia Teater. Onsdag den 11. december kl. 19-21. Dørene åbnes kl. 18.00.

 

PROGRAM

Borgmester Jacob Bjerregaard byder velkommen.

 

Der inviteres gæster på scenen til en snak om:

  • Lars Mølsteds succes som Klokkeren fra Notre Dame

  • Det nye spændende udviklingsprojekt på Fredericia Vold

  • Byens regiment, nyt navn, ny fane

  • Den Reformerte Menighed, 300 års jubilæum

 

Fredericia Teaters dygtige skuespillere underholder

Lars Mølsted, Thomas Jensen, Cecilie Thiim og Frederikke Maarup Viskum.

 

Tilmelding

​

Invitation

​

19. november 2019 - Telegrafen og medlemsnål

En særlig velkomst til nye medlemmer siden sidst.
Tak til de af jer der deltog i vores foredrag ”Besættelsen i billeder” med Thomas Harder. Han var virkelig god til at formidle, så det blev en spændende aften.


Klik på linket for at hente det nyeste nummer af Telegrafen, bladet for og med de ansatte i byens regiment og garnison. Tak til Leon Lindholm for at gøre det muligt for vores medlemmer at modtage bladet gratis.

 

UDLEVERING AF VORES NYE NÅL
Da mange af jer har spurgt hvordan I får den nye nål, vil det være muligt at afhente den i Rådhusets forhal, det sker.
20. november fra kl. 18.30-19.00.
Det er selvfølgelig muligt at bede andre medlemmer tage ens nål med, hvis man ikke har mulighed for at afhente den.

Medlemmer, der bor et stykke væk fra Fredericia, kan skrive en mail til Ole Steen Hansen og få nålen tilsendt med posten.

​

3. oktober 2019 - Medlemsnål og foredrag

Vores nye og flotte medlemsnål er ved at være klar til udlevering til foreningens medlemmer. Første gang vi udleverer nåle bliver den 31. oktober til foredraget om 2. Verdenskrig ”Besættelsen i Billeder”, der afholdes i Pakhuset.

​

Besættelsen i billeder 1940-1945 fortalt af Thomas Harder

Thomas Harder viser, med udgangspunkt i sin bog "Besættelsen i billeder", udvalgte fotografier fra besættelsen, og fortæller om arbejdet med bogen, der omfatter flere end 600 billeder, hvoraf en del ikke tidligere har været offentliggjort.

​

Foredraget er den 31. oktober kl. 19 i Det Bruunske Pakhus.

Tilmelding: https://fredericia.nemtilmeld.dk/


Læs mere og nål og foredraget i vores nyhedsbrev

​

25. april 2019 - Generalforsamling afholdt

Referat af generalforsamlingen den 23. april

​

8.november 2018 - Invitation til åbent foredrag: Danmark og 1. verdenskrig

Selv om Danmark ikke direkte var in­volveret i Første Verdenskrig, var det en af de begivenheder, der fik størst betydning for Danmark og dansker­ne i det 20. århundrede. I foredraget fortæller Lars Hovbakke Sørensen, hvordan krigen fik indflydelse bl.a. på demokratiets udvikling i Dan­mark, på udbygningen af velfærds­staten og – ikke mindst - på dansker­nes mentalitet og selvopfattelse. Første Verdenskrig kom på mange måder grundlæggende til at ændre danskernes syn på sig selv.

Krigen fik også stor betydning på vores syn på omverdenen. Den før­te bl.a. til en genopblussen af den gamle danske anti-tyskhed (og i 1920 til, at Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark). Men den medførte også en ny sympati for englændere, franskmænd og ameri­kanere og en ny – hidtil uset – frygt for russerne.

 

TILMELDING

FOREDRAGET ER GRATIS, MEN DER ER BINDENDE TILMELDING. Tilmelding skal ske på mail til:

lars.mortensen@Fredericia.dk

​

Læs mere her

​

8. august 2018 - Vinder af samarbejdsprisen 2018: EW Kompagni ved personaleforeningen Flagermusen

I en tid hvor forsvaret har store udfordringer med fastholdelse og rekruttering og hvor forsvarets traditioner er under pres fra effektiviseringstiltag og hyppige ændringer i organisationer, så er det et privilegium at have engagerede medarbejdere der yder en frivillig indsats for at skabe sammenhold og viderefører langvarige traditioner, der går ud over almindelig ceremoniel tjeneste.

Gudskelov for EWKMP, findes der en personaleforening som hedder Flagermusen. Flagermusen består af medarbejdere i EWKMP, og i bestyrelsen ydes der en frivillig indsats i forbindelse med at skabe et socialt sammenhold og med at videreføre langvarige traditioner i EWKMP ånd. Den faste bestyrelse i Flagermusen arrangerer de årlige traditionelle fester, så som sommerfesten og julefrokosten, men sørger også for at KMP mærkedage holdes i hævd og holder styr på den enkeltes anciennitet således at det synlige bevis på tilhørsforholdet til KMP, flagermusen som bæres på navnebåndet, kan uddeles. Flagermusens eksistens gør, at EWKMP kan adskille sig fra blot at være endnu en enhed i forsvaret og er med til at skabe et stærkt narrativ i forbindelse med dét at være EW soldat. Traditionerne og den sociale sammenhængskraft, som Flagermusen kan tage en stor del af æren for, er noget som andre, og yngre enheder, ofte har udtrykt deres misundelse over og som for disse kan være et pejlemærke for udviklingen af egne traditioner, artefakter og lignende.

 

I disse tider hvor det til stadighed bliver sværere at honorere den gode indsats, enten med økonomi eller oplevelser, er bestyrelsen i Flagermusen en værdig modtager af Samarbejdsprisen.

​

Telegrafregimentets Fødselsdagskoncert

5. november, kl. 19 på Fredericia Teater.

Blandt solisterne er Rasmus Bjerg. Billetter koster 100 kr.

​

​

9. april 2018 - Indkaldelse til generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling i foreningen
Fæstningsbyen Fredericias venner

​

30. april kl. 19.30
Det Bruunske Pakhus
Kirkestræde

 

Dagsorden ifølge vedtægterne. Vedtægterne kan ses på foreningens hjemmeside
 

På foreningens vegne

Bestyrelsen

​

11. december 2017

Torsdag den 14. december fejrer vi Fredericias 367 års fødselsdag.

​

Vi afholder traditionen tro et arrangement for vores medlemmer, hvor vi vil fortælle om hvordan det går med Fredericia Kommune, Telegrafregimentet samt om renoveringen af Fredericia Vold (og fæstningscenter).

 

Arrangementet afholdes i år på Ryes Kaserne – Invitation til medlemmerne  er blevet sendt i november.

​

 

--

 

​

Generalforsamling og foredrag med Rasmus Tantholdt, 5. april 2017

​

Fredericia bys 366 års fødselsdag

​

Generalforsamling den 27. april

 

Medlemsarrangement den 4. maj

 

Invitation til Fredericias fødselsdag på Tøjhuset

 

Pressemeddelelse: Ny støtteforening samler byen bag kasernen

bottom of page